Søg i denne blog

tirsdag den 23. oktober 2012

Efterårsferie

Bare et par dage væk fra det hele

Vores efterårsferie blev kun til et par dage i Ho Feriecenter ved Blåvand.
Vi pakkede vores lille bil og kørte med fuld oppakning mod Vesterhavet.


Fremme ved målet fik vi det "Blå hus", som lå lige ud til parkeringspladsen og hovedbygningen med badeland, bowling og bar.

Efter udpakning gik turen til nærmeste tankstation, da Sascha (bilen) var tørstig efter den lange tur.

Blåvand hovedgade

Tanken fandt vi i Blåvand, hvis hovedgade er en rigtig turistgade med masser af spisesteder, nips butikker og outlet af forskellig slags.


Til aften fandt vi en lille græsk restaurant, hvor det endelig lykkedes Henrik at få de calamaris han ikke fik på Kreta...



Næste "morgen" startede vi med en tur i badeland, det var nærmere på størrelse med en lille svømmehal, men havde alt hvad et badeland bør indeholde. Der var rutsjebane, strøm, klatrevæg, bobler, sauna, damp og spa.
Alt i alt hvad en pige på 12 år kan ønske sig, hvis bare man havde en veninde med....

Efter frokost gik turen ud i det blå i den lille bil. Vi stoppede ved Tirpitz, da jeg fra vejen kunne se at det var noget vi måtte se tættere på. Vi havde ikke tid til at se udstillingen, da vi skulle hjem til eftermiddagskaffe.

Hjemme i hytten blev Alexandra noget overrasket, da min fætter Ib og familien pludselig stod uden for døren. Jeg havde arrangeret at hans datter Line skulle komme og være hos os, så Alexandra havde en at hygge sig med.


Mellem badeland og bowling blev der også tid til en tur til vandet og Blåvand fyr, som vi selvfølgelig skulle op i.
Ca. halvvejs måtte jeg tage en pause i et vindue, men hvad gør man ikke for en fantastisk udsigt over Blåvand og omegn.

Lidt længere nede af stranden lå nogle heste bunkere, dem måtte vi se lidt nærmere på.
Vi så også en sæl, der havde forvildet sig ind mod stranden.


Pludselig var det lørdag morgen og ferien var slut.
Bilen, nu endnu bedre pakket og med et barn mere på bagsædet, vendte næsen mod Øster Lindet, hvor Line skulle sættes af og videre mod øst, efter en dejlig frokost

Utroligt, hvad man kan mase ind i en lille bitte håndtaskemodel af en bil :-)

Dejligt med et par dage væk hjemmefra og lidt havluft i ansigtet.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar