Søg i denne blog

lørdag den 22. december 2012

Havregrynskugler

Hver familie har sin egen opskrift, her kommer  vores ♥

250 g smør
350 g havregryn
100 g kakao
8 spsk kaffe (varm)
4 tsk. mandelessens
400 g flormelis

Jeg snyder og kommer hele herligheden i foodprocessoren. På den måde bliver smøret rørt helt ud og man slipper for "smørklatter". Når det er rørt sammen ryger massen i køleskabet, så det bliver knapt så klistret.
Morfars portion

Efter et stykke tid i køleskabet er massen klar til at der kan rulles kugler, som her i huset rulles i sukker.

Det er en rigtig god ide´at dele med nogen. Vi plejer at dele med morfar, som er pjattet med havregrynskugler, men han er ikke så vild med at lave dem...

Husk Kuglerne smager bedst efter et døgns tid og skal opbevares i køleskabet.

onsdag den 19. december 2012

Julekort

Kære Alle


I ønskes en rigtig gældelig jul samt et fortryllende nytår.


Vi skal fejre jul sammen med den nærmeste familie og nytår skal vi fejre med gode venner.


Håber I alle får nogle dejlige dage med familie og venner.



Mange hilsner
Alexandra, Henrik og Nanna

søndag den 9. december 2012

Sne

 2. Søndag i advent og masser af sne 


I dag vågnede vi til noget der mindede om en snestorm,
og d
er var selvfølgelig en der mente, at det skulle vi da ud i...


Den gamle kælk kom frem, fik en tur med stearin
og så kørte den rimeligt.



Snowey


onsdag den 5. december 2012

Jødekager

Til juletiden hører småkager



En af favoritterne hos os er jødekager.

Jeg bruger denne opskrift. Det hele røres sammen på foodprocessoren og så lægger jeg dejen i køleskabet. På den måde er dejen klar, når man har lyst til at bage/spise en plade jødekager.


250 g mel
½ tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
175 g smør
1 æg
125 g sukker





Dejen rulles ud og stikkes ud med lige den form man lyster.
Kagerne pensles med sammenpisket æg, drysses med kanelsukker og evt. hakkede mandler.
Bages ca. 8 min ved 200°


lørdag den 1. december 2012

1. december

En fyldt pakkekalender og risengrød


1. december vågner vi altid til en fyldt pakkekalender


I år er ikke anderledes. I morges, da vi stod op var kalenderen fyldt med pakker og der var noget i sokkerne.

Vi kører det helt store juleshow hver morgen i december. Der bliver hygget med kalenderlys, kalendere og morgenmad. 

I eftermiddag er julen sat lidt på stand by, da Alexandra tager til fødselsdag og vi tager til Gentofte for at høre Freddy læse op af Mediatropolis.

I aften står den som altid 1. december på risengrød og mon ikke der også bliver en lille portion til nissen...




lørdag den 24. november 2012

Julepynt og Juleoptog

Weekenden før 1. søndag i advent står i vores familie på
julepynt og juleoptog på Amagerbrogade



I denne weekend begynder julen for os. Vi finder julekasserne frem og begynder at sætte pynten op.










Nogle ting har faste pladser, andre kommer til at stå tilfældigt og så er der det der må blive i kassen.

Noget der er helt sikkert er at der skal laves nisselandskab, pakkekalenderen skal op på sin plads og pap nisserne skal på lågerne i køkkenet.

Vi har meget julepynt og jeg er engang blevet "truet" med Nissernes befrielsesfront...

Lørdag eftermiddag, når mørket falder på er det tid til juleoptog. Lysene på Amagerbrogade bliver tændt kl. 16 og i den forbindelse er der optog ned ad gaden. Tidligere så vi optoget, men de sidste par år har Alexandra og jeg deltaget med spejderne. 




Jeg har lavet juletræet
















Som I kan se er juletiden så småt startet hos os.

fredag den 9. november 2012

Pakkekalender

Snart december og tid til pakkekalender


En pakkekalender er som en buket blomster der holder 24. dage

At pakke en lille ting op hver dag i december, skal ikke kun være forbeholdt børnene. 
Derfor har jeg i flere år lavet pakkekalendre til venner og veninder. Dette års kalender er her. 


Da jeg i virkeligheden er en nisse,  tænker jeg pakkekalender, året rundt.
At lave en kalender til en overkommelig pris, er et spørgsmål om en smule planlægning. 

Her er nogle tips:
Hvis der bliver givet prøver på cremer eller andet, er det lig med en gratis gave.
En bog/film i et ugeblad kan også være en gave og her kan man selv se filmen eller læse bogen først.
Vær lidt kreativ, lav et julehjerte, et kræmmerhus eller måske en gang småkager.
Gå en tur gennem Søstrene Grene, her er ting ned til 98 øre.
Det er kun 24 små pakker og mangler du ideer kan der fyldes op med slik.

Det behøver ikke være noget stort. Selv en chokofant kan give en travl december dag en hyggelig lille pause. Det er derfor jeg laver pakkekalender. En "bare fordi du er dig buket", bare fordi  du fortjener det.


lørdag den 3. november 2012

VW UP kage

Der er plads til kage i en Folkevogn

eller var det noget andet der var plads til?




Denne VW UP er fyldt af chokoladekage og  chokoladesmørcreme.

I får lige opskriften på chokoladekagen, der ligger godt i maven :-)

  • 400 g smør
  • 600 g. sukker
  • 4 tsk. vanillesukker
  • 6 æg 
  • 400 g hvedemel
  • 250 g kakao
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. natron
  • 100 g. chokolade
  • 6 dl kærnemælk
Smør og chokolade smeltes sammen, rør det sammen med sukker og æg.
mel, kakao, bagepulver, natron og vanillesukker blandes og tilsættes skiftevis med mælken, der røres på lav hastighed eller det vendes i med en stor ske.

Bages ved 180° i ca. 1 time afhængigt af formens størrelse og dybde, så tjek ved at prikke i kagen med en nål.

Kagen er smurt op med denne smørcreme
  • 4½ dl flormelis
  • 1 1/4 dl kakao
  • 90 g smør (stuetemperatur)
  • 2/3 dl lun mælk
  • 1½ tsk vanillesukker
Alle ingredienser røres sammen til en ensartet masse og så er den køreklar.

tirsdag den 30. oktober 2012

Halloween

Halloween eller Allehelgensaften

Halloween er en importeret højtid,
der tilfældigvis falder på samme dato, som en kristen mærkedag.

I kirken mindes, de i året afdøde, ved en allehelgensgudstjeneste. 
Allehelgensaften/Halloween falder begge 31. oktober og til Halloween er udklædningerne gerne forbundet med genfærd, skeletter og andet fra dødsriget. På en eller anden måde kan man sige at de afdøde er repræsenteret i udklædningerne, men hvem vil mindes sine afdøde familiemedlemmer i et splatterkostume? Jeg tvivler stærkt på at man vil mindes moster Oda, når man er klædt ud som Frankensteins brud, selvom det selvfølgelig kommer an på hvordan moster Oda var....

I bund og grund synes jeg ikke vi skal importere andre landes højtider, da vi har vores egne, men ikke dermed sagt, at jeg alligevel ikke lader mig rive bare en anelse med.Hvis vi ikke havde taget Halloween til os ville d. 31. oktober for de fleste danskere nok bare være en ganske almindelig dag. Når nogen har taget denne tradition til sig giver det lidt sjov, ballade og måske lidt gys på en ellers mørk og kedelig oktober aften.

Halloween i vores familie er gerne ensbetydende med en græskarlygte, en tur i Tivoli og måske et kostume og 2012 har ikke været anderledes.
Gregers lavet af:
Alexandra og Far

For mig er Halloween ikke et minde om de afdøde, for mig er det en mulighed for at gøre en mørk oktoberdag lidt lysere.





torsdag den 25. oktober 2012

Olivia Top Model

Stem på Alexandra

Alexandra deltager i Olivia Top Model konkurrencen igen i år og derfor vil jeg bede Jer om at stemmer på hende. 

Det gøres ved at sende en sms til 1225 med teksten: 

tirsdag den 23. oktober 2012

Efterårsferie

Bare et par dage væk fra det hele

Vores efterårsferie blev kun til et par dage i Ho Feriecenter ved Blåvand.
Vi pakkede vores lille bil og kørte med fuld oppakning mod Vesterhavet.


Fremme ved målet fik vi det "Blå hus", som lå lige ud til parkeringspladsen og hovedbygningen med badeland, bowling og bar.

Efter udpakning gik turen til nærmeste tankstation, da Sascha (bilen) var tørstig efter den lange tur.

Blåvand hovedgade

Tanken fandt vi i Blåvand, hvis hovedgade er en rigtig turistgade med masser af spisesteder, nips butikker og outlet af forskellig slags.


Til aften fandt vi en lille græsk restaurant, hvor det endelig lykkedes Henrik at få de calamaris han ikke fik på Kreta...



Næste "morgen" startede vi med en tur i badeland, det var nærmere på størrelse med en lille svømmehal, men havde alt hvad et badeland bør indeholde. Der var rutsjebane, strøm, klatrevæg, bobler, sauna, damp og spa.
Alt i alt hvad en pige på 12 år kan ønske sig, hvis bare man havde en veninde med....

Efter frokost gik turen ud i det blå i den lille bil. Vi stoppede ved Tirpitz, da jeg fra vejen kunne se at det var noget vi måtte se tættere på. Vi havde ikke tid til at se udstillingen, da vi skulle hjem til eftermiddagskaffe.

Hjemme i hytten blev Alexandra noget overrasket, da min fætter Ib og familien pludselig stod uden for døren. Jeg havde arrangeret at hans datter Line skulle komme og være hos os, så Alexandra havde en at hygge sig med.


Mellem badeland og bowling blev der også tid til en tur til vandet og Blåvand fyr, som vi selvfølgelig skulle op i.
Ca. halvvejs måtte jeg tage en pause i et vindue, men hvad gør man ikke for en fantastisk udsigt over Blåvand og omegn.

Lidt længere nede af stranden lå nogle heste bunkere, dem måtte vi se lidt nærmere på.
Vi så også en sæl, der havde forvildet sig ind mod stranden.


Pludselig var det lørdag morgen og ferien var slut.
Bilen, nu endnu bedre pakket og med et barn mere på bagsædet, vendte næsen mod Øster Lindet, hvor Line skulle sættes af og videre mod øst, efter en dejlig frokost

Utroligt, hvad man kan mase ind i en lille bitte håndtaskemodel af en bil :-)

Dejligt med et par dage væk hjemmefra og lidt havluft i ansigtet.











onsdag den 10. oktober 2012

En kop kaffe - kage

Man behøver ikke en anledning til at lave en kage, 
men når der er en anledning, skal der være en kage...

Jeg er en stor kaffe drikker og derfor måtte jeg lave "en kop kaffe kage" til familien i anledning af min fødselsdag.


Planlægningen til denne kage startede et par dage før, med lidt research, som går ud på at tjekke andres kager ud på nettet, for at se hvordan det kan se ud og hvordan det i hvert fald ikke skal se ud.


Lagkage med lyse og mørke bunde og chokolademousse i mellem, som ligger godt i maven.

Er rimelig tilfreds med resultatet, men synes stadig det er lidt besværligt at overtrække lagkager.








lørdag den 29. september 2012

Oprykning

spejder er ikke noget man går til, det er noget man er...


Sidste weekend var vi på oprykningsweekend.
Dette er den weekend på året, hvor man rykker op til den næste enhed, hvis man altså har den rigtige alder.

Denne weekend er altid fuld af ritualer og spændte børn

Alexandra skulle rykke op fra Junior til Trop og måtte derfor på et løb, hvor hun undervejs blev stillet nogle opgaver og belønnet med et stykke påklædning. Da løbet var slut var hun klædt ud som en funky ørn.  





onsdag den 19. september 2012

Harry Potter

Harry Potter, Fastelavn 2010
I vores familie har vi en passion for  Harry Potter. Nogle vil måske gå så vidt og sige at vi er besatte af Rowlings skønne univers.

Bøgerne er læst et utal af gange og filmene er set, så vi efterhånden kan alle replikkerne udenad.


Alexandra har de sidste år været i Potter mood og derfor har jeg  efterhånden lavet en del kostumer.

Vi har bygget Potter lego, holdt Potter fødselsdag, været til Potter festival i Odense og Alexandra har været i en Potter klub på skolen.

Tror den er god nok, vi er Potter gale...


Professor Quirrel , fødselsdag 2011


Luna Lovegood, fastelavn 2011
Ginny Weasley, fastelavn 2012
Hermione Granger, Kobberbryllup 2012

Jeg er:

Cupcake, Fastelavn 2012

Kage/Kostume nørden Nanna

Gift med Henrik og vi har Alexandra

Altid frisk på en kop kaffe

Kalender nisse 

En tøs når det kommer til film og bøger

Spejderleder i KFUM Vestamager gruppe

Kontor Trunte på et cykelværksted













Opstart


Jeg har længe gået med tanken om at starte en blog.
Det blev bare aldrig rigtig til noget.

Nu er jeg klar og satser på med jævne mellemrum at komme indlæg om mine sysler, min familie og hvad der ellers lige falder mig ind.

Håber dette blir´starten på noget godt :-)